Butikschef
Bliv butikschef hos NORMAL i Vojens! Led et stærkt team, skab unikke kundeoplevelser, og udvikl dig med vores interne uddannelse. Er du klar til nye udfordringer? Søg nu!
Vi leder efter vores nye butikschef til NORMAL Vojens - dig som skal stå i spidsen for butikken.
Du får nøglerne og et helt team med dig.
Det bliver dig, der har det overordnede ansvar for butikken. Men du kommer ikke til at drive den alene. Sammen med dit team skaber I en arbejdsplads, hvor man har lyst til at møde ind – også når vækkeuret ringer tidligt.
Faste koncepter og topstyring? Nej tak, ikke hos os.
Vi har tillid til, at du kender din butik bedst og ved, hvad der virker hos dine kunder.
Ser du en bedre måde at gøre noget på? Prøv den.
Har du en idé til et vareoplæg? Leg med det.
Er der noget, der ikke fungerer? Så vend det hele lidt på hovedet.
Du får meget ansvar. Heldigvis følger der også ret meget frihed med.
Plan A er god. Det er plan B også nogle gange.
Der kommer varer. Der kommer kunder. Der kommer spørgsmål. Der kommer huller i vagtplanen. Og en gang imellem kommer det hele på samme tid.
Så hvis du helst vil have en manual, hvor svaret står på side 47, så finder du den ikke hos os. For vi har faktisk slet ikke side 47. Eller side 1. Til gengæld forventer vi, at du bruger din sunde fornuft og gør tingene på din egen måde. Det kræver, at du kan holde hovedet koldt, også når der er lidt varmt omkring dig.
Heldigvis er der hos os ingen ”dine og mine” problemer. De er vores, og vi løser dem sammen.
Hvad skal du så få tiden til at gå med?
Kort fortalt skal du få butikken, kunderne, teamet og salget til at spille sammen.
Du får blandt andet til opgave at:
Få det bedste frem i dit team - også når der er kø ved kassen og 17 andre ting, der skal klares. Det betyder, at du motiverer og udvikler dit team, så de også kan skabe gode kundeoplevelser.
Drive en butik, der når de fastsatte mål. Salg, drift og indtjening er trods alt en del af jobbet.
Tage ansvar for butikkens drift. Når noget kræver handling, har du modet til at tage beslutningerne.
Give kunderne lyst til en tur mere gennem labyrinten. Også selvom de egentlig bare kom efter shampoo.
Hvad får du?
I hvert fald ikke et 8-16 job, for vi arbejder nemlig alle sammen skiftevist i de tidlige morgentimer, om aftenen og i weekenden. Det giver dig mulighed for at få arbejde og hverdag til at spille sammen, så det passer til dit liv.
Mulighed for at udvikle dig som leder via vores interne butikschefsuddannelse.
Fællesskab på tværs af NORMAL gennem sociale arrangementer i din egen butik, på hovedkontoret og på vores lagre.
Og nå ja, så følger der også pensionsordning, sundhedssikring og personalerabatter med til jobbet.
Er du også helt Normal?
Du har prøvet at stå med ledelsesansvaret i en butik før og ved, at god ledelse ikke foregår fra baglokalet. Du er med ude i butikken, hvor du er tæt på både kunder, varer og kolleger.
Du kan arbejde kreativt med varerne og tør prøve nye ideer af.
Du har blik for både mennesker, salg og butik.
Hvad så nu?
Hos NORMAL behøver du ikke følge alle de klassiske råd om jobsøgning. Spar opkaldet, vær dig selv, og vis os i stedet, hvorfor lige netop du er den rette til jobbet. Vi kan godt lide ansøgninger, der tør være lidt mindre... normale. Personlighed slår standardskabeloner hver gang.
Hvis du elsker spontane idéer, skæve vinkler, hårdt arbejde og højt til loftet, har vi kun ét spørgsmål tilbage: Vil du med på holdet?
Så send os din ansøgning og vedlæg gerne en videohilsen til os.
Vi holder samtaler løbende (dog sidder vi oftest ned).
- Afdeling
- Butik
- Rolle
- Butikschef
- Lokationer
- Vojens, Rådhuscentret 47, 6500 Vojens
- Ansøgningsfrist
- 16. oktober 2026
- Startdato
- Efter aftale
- Timer pr. uge
- 37